FIELD SPANIEL

 


Det er en livlig og meget energisk hund med et udpræget jagtinstinkt. I familien er den rolig og venlig mod både voksende og børn.

Den har brug for en tidlig socialisering til mennesker og andre dyr. Den kræver en tålmodig og konsekvent opdragelse, som tilbyder den massere af motion, beskæftigelse og nær menneskelig kontakt. Den arbejder selvstændigt og udholdende selv i vanskeligt terræn. Den knytter sig stærkt til sin fører og holder relativ god kontakt. Den har ord for at være en såkaldt "enmandshund".

Den forholdsvis lange pels er glansfuld og glad tilliggende med en silkeagtig struktur og uden underuld. Den kræver en hel del arbejde med kam og børste, som hos alle Spaniels, skal de lidt tunge øre holdes pinligt rene og fri for hår i øregangen for at undgå infektioner.

Den meget gamle race er udviklet fra en gruppe, som blev benævnt landspaniel til forskel fra vandspaniels. Den har samme baggrund som Cocker Spaniel og blev frem til 1892 betragtet som en variant af denne. I tidens løb er den blevet krydset med både Sussex og Engelsk Springer Spaniel. En overgang kom opdrætterne på vildspor med avlen på længere ryg og kortere og mere bastante ben. Det gik hårdt ud over racens jagtegenskaber. Heldigvis er man siden 1950'erne igen kommet på rette kurs.

 Fra "Politikens Hundeleksikon"
 
HELHEDSINDTRYK En harmonisk bygget, ædel, fremragende jagthund bygget til aktivitet og udholdenhed.
KARAKTERISTISKE
TRÆK		 Ideel til jagt i uvejsomt terræn eller som ledsager for landmanden. Ikke egnet som byhund.
TEMPERAMENT Usædvanlig lærervillig, aktiv, følsom og selvstændig.
HOVED Giver indtryk af fornem race, karakter og ædelhed. Fint mejslet med godt markeret nakkeknude. Partiet under øjnene skal være magert og tørt. Hvis det er udfyldt, vil hovedet virke groft. Let fremhævede øjenbrynsbuer og moderat stop. Næsen veludviklet med godt åbne næsebor. Næsepartiet langt og tørt, hverken tilspidset eller kvadratisk. I profil danner et en jævn kurve til struben.
ØJNE Godt åbne, men mandelformede med tætsluttende øjenrande, så blinkhinden ikke ses. Alvorligt og blidt udtryk. Farven mørk nøddebrun.
ØRER Moderat lange og brede, lavt ansatte med godt behæng.
BID Stærke kæber med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, d.v.s. at de øverste fortænder overlapper de underste og er placeret vinkelret på kæben.
HALS Lang, stærk og muskuløs, så hunden ubesværet kan apportere vildtet.
FORPART Skuldrene lange, skrånende og godt tilbagelagte. Benene moderat lange med lige flade knogler.
KROPSTYKKE Brystet dybt og veludviklet. Ribbenene moderat hvælvede. Brystkassen udgør 2/3 af kropslængden. Ryg og lænd stærke, lige og muskuløse.
BAGPART Stærk og muskuløs med moderat knævinkling. Haserne lave.
POTER Sluttede, runde med kraftige trædepuder og ikke for små.
HALE Lavt ansat og aldrig båret over ryglinien. Godt behæng og med ivrige bevægelser.
PELS Lang, tilliggende, blank og silkeagtig i strukturen. Aldrig krøllet, kort eller ru. Tæt og vandafvisende. Rigeligt behæng på brystet, undersiden af kroppen og bagsiden af benene, dog ikke på haserne.
FARVE Sort, leverbrun eller spættet (roan), alle eventuelt med tanfarvede aftegn. Ren sort/hvid eller leverbrun/hvid kan ikke accepteres.
STØRRELSE Omtrentlig skulderhøjde: 45,7 cm. Vægt: 18-25 kg.
FEJL Enhver afvigelse fra de foregående punkter skal betragtes som fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
BEMÆRK Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

 


Tilbage