SUSSEX SPANIEL

 

 


En Sussex er en blid og hengiven hund med en helt igennem positiv holdning til livet, velafbalanceret og har let ved at komme ud af det med fremmede mennesker og fremmede hunde. Den har en del jagtinstinkt, men falder fint til som selskabshund i en sporty familie, der er indstillet på at tilfredsstille dens krav til aktivitet og nærkontakt.

Den er altid parat til fysisk motion og har et stort behov for at få lov til at bruge sin næse. Den er meget knyttet til familien og vil nødig være uden selskab for længe ad gangen.

Den noget tunge hund holder et behersket tempo, men den er glad for a bevæge sig og meget udholdende. På jagt adskiller den sig fra andre spaniels ved at give hals når den følger et spor. Jægeren kan på hundens stemmeleje høre, hvilket vildt den er på sporet af. Den holder god kontakt og begiver sig sjældent ud på stor afstand.

Pelsen er tæt, rigelig og glat tilliggende med passende underuld til at beskytte mod vejret. Strukturen gør hunden mindre egnet til at arbejde i vand. Pelsplejen består i en ugentlig gennembørstning og frisering samt trimning hver tredje måned. Ører, øjenrande og løbefolder skal holdes rene.

Racen har fået navn efter grevskabet Sussex i Sydøst England hvor den var velkendt allerede i slutningen i 1700 tallet. Der er mange myter omkring dens udvikling, men ingen af dem har med sikkerhed kunnet bekræftes før omkring 1866. Racen har i flere perioder befundet sig på grænset til at forsvinde, og så sent som i 1929 er der forekommet krydsninger med Field spaniels, Engelsk Springer Spaniel og Cocker Spaniel.

 Fra "Politikens Hundeleksikon"
 
HELHEDSINDTRYK Tæt og kraftigt bygget. En aktiv og foretagsom hund, hvis karakteristiske bevægelser er udpræget rullende, forskellig fra alle andre spaniels.
KARAKTERISTISKE
TRÆK		 Medfødt arbejdsevner. Giver hals under arbejdet i tæt bevoksning.
TEMPERAMENT Venligt gemyt, aggressivitet er særdeles uønsket.
HOVED Skallen bred og moderat hvælvet fra øre til øre, hverken flad eller æbleformet, med en midterfure og udtalt stop. Svære øjenbrynsbuer. Nakkeknuden udtalt, men ikke spids. Næsebor veludviklede, næsen leverbrun. Hovedet harmonisk.
ØJNE Nøddebrune, ret store, men ikke runde og udstående. Udtrykket er mildt. Blinkhinden må ikke ses.
ØRER Tykke, ret store og dråbeformede, moderat lavt ansat, netop over øjenhøjde. Ligger tæt til hovedet.
BID Stærke kæber med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, d.v.s. at de øverste fortænder overlapper de underste og er placeret vinkelret på kæben.
HALS Lang, stærk og let buet. Hovedet bæres ikke ret meget over ryglinien. En smule løs halshud, men behængt med godt markeret kalvekrøs.
FORPART Skuldrene skråtstillede og frie, forbenene har gode knogler og muskler. Håndroden svær og stærk, mellemhånden kort og knoglekraftig. Forben temmelig korte og kraftige.
KROPSTYKKE Brystet dybt og veludviklet, ikke for rundt og bredt. Ryg og lænd godt udviklede og muskuløse både i bredde og dybde. De bagerste ribben skal nå godt langt ned. Hele kroppen fra manke til hofte stærk og lige, uden nogen form for talje.
BAGPART Lårene har kraftige knogler og muskler, haserne er svære og stærke. Bagbenene er korte og stærke med kraftige knogler; de må ikke forekomme kortere end forbenene eller være overvinklede.
POTER Runde med tykke trædepuder. God behåring mellem tæerne.
HALE Lavt ansat og aldrig båret over ryglinien. Bevæges ivrigt under arbejdet.
BEVÆGELSER Effektiv både for- og bagaktion med udpræget rulning.
PELS Rigelig og fladt tilliggende, uden tendens til at krølle og med tilstrækkelig underuld til at beskytte mod vejret. Ørerne behængt med blød, bølget pels, dog ikke for rigeligt. For- og bagpart har moderat behæng. Halen tykt beklædt med pels, men uden fane.
FARVE Varm, gylden leverbrun med gyldent skær ved hårspidserne. Den gyldne farve skal være dominerende. Mørk leverbrun eller rødbrun er uønsket.
STØRRELSE Ønsket skulderhøjde; 38-41 cm. Vægt ca. 23 kg.
FEJL Enhver afvigelse fra de foregående punkter skal betragtes som fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
BEMÆRK Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

 


Tilbage