Fra “Politikens Hundeleksikon”

 

Det er en livlig og meget energisk hund med et udpræget jagtinstinkt. I familien er den rolig og venlig mod både voksende og børn.

Den har brug for en tidlig socialisering til mennesker og andre dyr. Den kræver en tålmodig og konsekvent opdragelse, som tilbyder den massere af motion, beskæftigelse og nær menneskelig kontakt. Den arbejder selvstændigt og udholdende selv i vanskeligt terræn. Den knytter sig stærkt til sin fører og holder relativ god kontakt. Den har ord for at være en såkaldt “enmandshund”.

Den forholdsvis lange pels er glansfuld og glad tilliggende med en silkeagtig struktur og uden underuld. Den kræver en hel del arbejde med kam og børste, som hos alle Spaniels, skal de lidt tunge øre holdes pinligt rene og fri for hår i øregangen for at undgå infektioner.

Den meget gamle race er udviklet fra en gruppe, som blev benævnt landspaniel til forskel fra vandspaniels. Den har samme baggrund som Cocker Spaniel og blev frem til 1892 betragtet som en variant af denne. I tidens løb er den blevet krydset med både Sussex og Engelsk Springer Spaniel. En overgang kom opdrætterne på vildspor med avlen på længere ryg og kortere og mere bastante ben. Det gik hårdt ud over racens jagtegenskaber. Heldigvis er man siden 1950’erne igen kommet på rette kurs.

 

 

FIELD SPANIEL

 

Oprindelsesland: Storbritannien

Anvendelse: Stødende og apporterende jagthund. Ideel til jagt i uvejsomt terræn eller som ledsager for de hundeejere, der foretrækker landlivet. Ikke egnet som byhund.

Klassifikation:

 

FCI Gruppe 8 (Retrievere, stødende jagthunde og vandhunde)

Sektion 2 (Stødende jagthunde)

Med brugsprøve

Historie: Storbritannien har en lang og gammel tradition for at arbejde med jagthunde, der er trænet til at finde og/eller apportere vildt, der er dræbt eller anskudt. Field Spanielen tilhører den kategori af Stødende Spaniels, der tidligere blev kaldt ”Land Spaniels” – selv om spanielracerne er i stand til at udføre det samme arbejde som Retrieverne. I slutningen af det 19 århundrede krydsede man datidens Sussex Springer med Cocker Spaniel, og resultatet blev Field Spaniel. To gange var racen næsten uddød. Første gang var i begyndelsen af 1900-tallet, hvor modegriller næsten ødelagde racen. Anden gang var i 1950-erne, hvor antallet af registrerede hunde var så lavt, at The Kennel Klub fjernede retten til at vinde CC’er. Denne ret blev tilbagegivet i 1969, efter at en gruppe opdrættere havde udført et dybtgående avlsarbejde for at bevare racen. Racen er stadig ikke populær, men den er ikke desto mindre en udmærket ledsager for de, der foretrækker landlivet 

Helhedsindtryk: En harmonisk bygget og ædel fremragende jagt-spaniel, bygget til aktivitet og hårdt arbejde.

Temperament: Usædvanligt lærevillig, energisk, følsom og selvstændig

©M.Davidson, illustr. NKU Picture Library

 

Hoved: Giver indtryk af høj klasse, karakter og fornemhed

Skalle: Smukt mejslet, med godt markeret nakkeknude. Partiet under øjnene er tørt. Hvis det er udfyldt, vil det få hele hovedet til at virke groft. Let fremtrædende øjenbrynsbuer.

Stop: Moderat

Næse: Veludviklet, med godt åbne næsebor

Næseparti: Langt og tørt, hverken tilspidset eller kvadratisk. I profil danner det en jævnt forløbende kurve fra næsen til struben.

Kæber, bid: Stærke kæber med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, dvs., at de øverste fortænder tæt overlapper de underste, og at biddet ligger vinkelret på kæberne.

Øjne: Godt åbne og mandelformede. Med tætsluttende øjenrande, så blinkhinden ikke ses. Udtrykket er alvorligt og blidt. Øjenfarven er mørk nøddebrun.

Ører: Moderat lange og brede, lavt ansatte med godt behæng

Hals: Lang, stærk og muskuløs, så hunden uden anstrengelse kan apportere vildtet.

Krop:                          

Ryg: Stærk, vandret og muskuløs

Lænd: Stærk, vandret og muskuløs

Bryst: Dybt og veludviklet med moderat hvælvede ribben. Brystkassens længde udgør 2/3 af hele kropslængden.

Hale: Halen er lavt ansat og aldrig båret højere end ryglinien. Den har smukt behæng og en livlig haleaktion. Tidligere traditionelt kuperet. 

Kuperet: Kuperet til 1/3 af den fulde længde 

Ukuperet: Den når omtrent til haseleddet. Moderat lang, i harmonisk balance med resten af hunden.

NB: Kupering er forbudt i Danmark.

Lemmer:                    

Forpart: Moderat lange forben. De er lige med flade knogler.

Skuldre: Lange, skråtliggende og godt tilbagelagte

Forpoter: Kompakte og runde – ikke for små – med robuste trædepuder

Bagpart: Stærk og muskuløs

Knæ: Moderat vinklede

Haseled: Godt lavt ansatte

Bagpoter: Kompakte og runde - ikke for små - med robuste trædepuder

Bevægelse: Langt og besindigt trav med kraftigt fraskub fra bagparten. Kort, stødende bevægelse er uønsket.

Pels:                          

Hårlag: Langt og fladtliggende, glansfuldt og med silkeagtig struktur. Aldrig krøllet, kort eller ruhåret. Tæt og vejrafvisende med rigelige behæng på brystet, på kroppens underside og på bagsiden af benene – men kort pels fra haseleddet og nedefter.

Farve: Sort, Sort/tan, blue roan, blue roan/tan, leverbrun, leverbrun/tan, lever-roan, lever-roan/tan. Hos helfarvede hunde er hvidt eller roan på brystet tilladt. Tydelig sort/hvid, leverbrun/hvid, orange, rød eller gylden er ikke acceptabelt.                                                             

Størrelse: 

 

Skulderhøjde: Hanner og tæver omkring 46 cm målt ved manken.

Vægt: Hanner og tæver mellem 18 til 25 kg.

 

Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indvirkning på hundens sundhed og velfærd og dens evne til at udføre sit oprindelige arbejde.

Diskvalificerende fejl:

Aggressive eller for sky hunde

Enhver hund, der viser psykiske eller fysiske abnormiteter, skal diskvalificeres.

Bemærk:                    

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Kun funktionsdygtige og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bør anvendes i avlen.

De seneste ændringer er skrevet med ”fed” skrift.

Dansk Kennel Klubs bemærkning:

Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

 

                                                    ? ? ?

Standarden udgivet af FCI  12. maj 2015

 

Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité MAJ 2014

 

¤ ¤ ¤  NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i MAJ 2014¤ ¤ ¤