Tid: 10. juni 2023 og 11. juni 2023 tidspunkt efter
aftale
Sted: Sørbyhallen, Kirkerupvej 16, 4200 Slagelse
Anmeldelsesfrist: fredag d. 09. juni 2023 kl 20.00
til eksteriørbedømmer Michael Hammerich - mail: mhammerich@mail.dk,
som oplyser mere præcist tidspunkt.
Husk at vedhæfte kopi af stambog.
Gebyr 500 dkr/ 300 dkr for 2. hund samme ejer for
medlemmer
900 dkr/500 dkr for 2. hund samme ejer for ikke
medlemmer
BETALES ved bedømmelsen.
Husk at medbringe stambog samt kopi af stambog ved
bedømmelsen.
****
Hvorfor en eksteriørbedømmelse i stedet for
udstilling?
Mange vil benytte sig af muligheden for at få en
eksteriørbedømmelse for at kunne opfylde et eksteriørkrav i avlsanbefalingerne,
så man kan opnå en stambog med påtegning (BASIS+).
Andre benytter primært eksteriørbedømmelserne til
hunde, der ikke kan udstilles, f.eks. fordi de er blevet klippet ned eller af
anden årsag ikke er i udstillingspels, eller fordi hunden har pådraget sig en
skade, som gør, at den ikke kan udstilles (f.eks. fået fjernet et stykke af
halen). Her eksteriørbedømmes hunden oftest for at afgøre, om den er racetypisk
i forhold til avl, eller for at afgøre, om hunden er registreret med korrekt
farve, hårlag eller størrelse.
Derudover kan der være prøvehunde som har brug for en
præmiering for at avancere eller opnå championat.
DKK har godkendt, at en eksteriørbedømmelse
sidestilles med en udstillingspræmiering.
Ved en eksteriørbedømmelse stilles der ikke krav til
trimning, kondition eller fremvisning. Der er dog en fordel at hund kan stå
stille ved måling og tandkontrol
Ligesom på udstillingerne er dommerens afgørelse
inappellabel.