Forårstræning er i år hos ”Hund og ejer,” v. Bodil Andersen, der er certificeret familiehundeinstruktør.
På træningspladsen benyttes positive indlæringsmetoder, der gør hunden glad og motiveret til samarbejde.
Bodil ønsker at give deltagerne en dybere forståelse for hundens adfærd og indlæring, så træningen bliver en succes.
Familiehundetræning giver de bedste forudsætninger for en glad, lydig og omgængelig hund og derfor skal træningen være sjov for både hund og ejer.
Hundetræning er kvalitetstid for begge parter og er med til at styrke relationen.
Deltagerne er garanteret træningsmetoder opdateret på nyeste viden indenfor familiehundetræning.
Træningen foregår i et trygt og roligt miljø hvor alle hunde og ejere bliver mødt i øjenhøjde og der er individuel tilpasning, der sikrer optimal træning for alle.