Fuld af livsglæde, energi og med en konstans logrende hale. Blid og hengiven overfor alle i familien og venlig mod fremmede. Velegnet som selskabshund, blot man hele tiden har i tankerne, at der bag det indtagende væsen gemmer sig en beslutsom og selvstændig jagthund med et stort behov for aktivitet.
Den er aktiv og behøver en hel del beskæftigelse og motion, helst med mulighed for at bevæge sig frit og bruge næsen. Den har et stort kontaktbehov og trives ikke med at være alene for lang tid ad gangen.
Vildt interessen er specielt rettet mod fugle og det ligger lige under huden, så hunden skal tidligt lære grundlæggende lydighed med hovedvægt på indkald. Den røde Cocker har erfaringsmæssigt den stærkeste jagtlyst og kan være noget vagtsom.
Dens silkeagtige pels er glat tilliggende, ikke for rigelig og aldrig krøllet. Den skal trimmes og klippes jævnligt og kræver en del arbejde med kam og børst. Væn tidlige hunden til pelsplejen, så den bliver en daglig hyggestund for begge parter. Fjern jævnligt hår i ørene.
Spaniels går tilbage til 1100 tallet og blev oprindeligt ikke betragtet som selvstændige racer. Først i 1800 tallet blev de delt op i to grupper. Hunde over 11 kg var “Starters”, som skulle jage vildtet op. De mindre kaldes Cockere, og de skulle både rejse og apportere. De brugtes fortrinsvis til jagt på skovsnepper (woodcocks). Cocker Spaniels stammer fra Wales og Syd England og blev anerkendt som race i 1892. Den bruges fortsat til jagt, om end de fleste i dag holdes som selskabshunde.
Er du i tvivl om korrekt trimning af din Engelsk Cocker Spaniel, kan du få inspiration ud fra nedenstående trimmevejledning.
Artiklen er bragt med tilladelse fra Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin, HUNDEN. DKK er med over 30.000 medlemmer Danmarks største forening for alle slags hundeejere. Læs mere på www.dkk.dk.
FCI Standard Nr. 5 - 23.11.2012 (EN) (ORG 08.10.2012)
ENGELSK COCKER SPANIEL
(English Cocker Spaniel)
Oprindelsesland: Storbritannien.
Anvendelse: Stødende jagthund.
Klassifikation: FCI Gruppe 8 Retrievere, stødende jagthunde, vandhunde.
Sektion 2 Stødende jagthunde. Med brugsprøve.
Kort historisk:
Oversigt: Efter dannelsen af The Kennel Club i 1873 blev Cocker Spaniels adskilt fra Field og Springer Spaniels. Racen blev oprindelig kaldt “Cocking Spaniels”. Dette navn kom fra jagten på skovsnepper.
Som det er med mange stående jagthunderacer, er der i dag også en forskel i type på de Cocker Spaniels, der anvendes til jagt og de, der udstilles. Cocker Spaniels, der udstilles, er en mere robust og tung udgave af den Cocker Spaniel, der bruges til jagt.
Helhedsindtryk: Glad og robust, med gode jagtegenskaber, harmonisk og kompakt.
Vigtige proportioner: Højden fra toppen af skulderen til jorden er næsten den samme som fra toppen af skulderen til haleroden.
Temperament: Muntert væsen med altid logrende hale. Har typiske, travle bevægelser, især når den følger en fært. Går frygtløst gennem tæt krat. Blid og hengiven, dog fuld af overstrøm-mende livsglæde.
Denne tegning viser ikke nødvendigvis det ideelle eksemplar af racen.
Hoved:
Skalle: Veludviklet og fintmejslet, hverken for spinkel eller for grov.
Stop: Markeret, placeret midtvejs mellem næsespidsen og nakkeknuden.
Næse: Stor og bred nok til at sikre en fintmærkende lugtesans.
Næseparti: Kvadratisk.
Kæber, bid: Stærke kæber med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, dvs. at de øverste fortænder tæt overlapper de nederste, og at biddet ligger vinkelret på kæberne.
Kinder: Ikke fremtrædende.
Øjne: Runde, men ikke udstående. Mørkebrune eller brune, aldrig lyse, men dog hos brune, liver roan og brun-hvide hunde mørkt nøddebrune for at svare til pelsfarven. Udtrykket er intelligent og mildt, men årvågent, strålende og muntert. Øjenrandene skal slutte tæt.
Ører: Dråbeformede, lavt ansatte i højde med øjnene. De tynde ørelapper skal kunne nå frem til næsespidsen. Godt behængt med et langt, lige og silkeagtigt hårlag.
Hals: Moderat lang, muskuløs. Smukt indpasset i de skråtliggende skuldre. Tør hals.
Krop: Stærk og kompakt.
Overlinie: Fast og lige, blødt faldende fra lændens afslutning mod haleroden.
Lænd: Kort og bred.
Bryst: Veludviklet, med dybt underbryst. Hverken for bred eller for smal i fronten. Ribbenene er godt hvælvede.
Hale: Ansat en smule lavere end ryglinien. Den skal have muntre bevægelser og bæres vandret, aldrig rejst. Traditionelt kuperet. NB – Kupering er forbudt i Danmark.
Kuperet: Aldrig for kort til at skjule – eller for lang til at genere – den uophørlige, muntre haleaktion under arbejdet.
Ikke kuperet: Let buet, af moderat længde, afpasset efter kroppens størrelse, således at der er harmoni i helheden. Ideelt bør den ikke nå længere end til haseleddet. Kraftig ved roden, aftager udefter til en fin spids. Vel behængt, svarende til den øvrige pels. Livlig når hunden er i bevægelse og ikke båret højere end ryglinien – dog aldrig så lavt, at det antyder frygtsomhed.
Lemmer:
Forpart: Benene har kraftige knogler. De er lige og tilpas korte til at give koncentreret kraft – dog ikke så korte, at det begrænser den vældige arbejdsevne, man forventer hos denne storartede jagthund.
Skuldre: Skråtliggende og fintbyggede.
Forpoter: Faste med tykke trædepuder, katteagtige.
Bagpart: Bred og godt rundet, meget muskuløs. God knoglekraft i benene.
Knæ: Velvinklede.
Haser: Lavt ansatte og korte, yder rigeligt fraskub.
Bagpoter: Faste med tykke trædepuder, katteagtige.
Bevægelse: Effektiv, med kraftigt fraskub og meget jordvindende.
Pels:
Hårlag: Glatliggende, silkeagtig i strukturen, aldrig ruhåret eller bølget. Pelsen må ikke være for rigelig og aldrig krøllet. Godt behæng på forben og krop samt på bagbenene oven for haserne.
Farve: Helfarvede: Sort, rød, gylden, liver(chokolade), black-and-tan og liver-og-tan. Intet hvidt er tilladt – undtagen en lille plet på brystet.
Flerfarvede: Tofarvede, sort og hvid, orange og hvid, liver og hvid samt lemon og hvid. Alle farvevarianterne med eller uden småpletter.
Trefarvede: Sort, hvid og tan samt liver, hvid og tan.
Roans: Blue roan, orange roan, lemon roan, liver roan, blue roan og tan samt liver roan og tan. Enhver anden farvevariant eller aftegning end de ovenover nævnte er uønskede.
Størrelse: Omtrentlig skulderhøjde for hanner 39 – 41 cm tæver 38 – 39 cm. Omtrentlig vægt: 13 – 14,5 kg.
Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Diskvalificerende fejl:
Aggressive eller udpræget sky hunde
Enhver hund, der tydeligt viser fysiske eller psykiske abnormiteter skal diskvalificeres.
NB: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl
Standarden udgivet af FCI 23.11.2012.
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standardkomite SEPTEMBER 2013.
¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i MAJ 1999 ¤ ¤
Så
blev den nye bekendtgørelse Dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold
af hunde offentliggjort. Kort fortalt er alle EU-lande blevet pålagt,
af EU-kommissionen, at udarbejde regler for hundeavl.
