En Sussex er en blid og hengiven hund med en helt igennem positiv holdning til livet, velafbalanceret og har let ved at komme ud af det med fremmede mennesker og fremmede hunde. Den har en del jagtinstinkt, men falder fint til som selskabshund i en sporty familie, der er indstillet på at tilfredsstille dens krav til aktivitet og nærkontakt.
Den er altid parat til fysisk motion og har et stort behov for at få lov til at bruge sin næse. Den er meget knyttet til familien og vil nødig være uden selskab for længe ad gangen.
Den noget tunge hund holder et behersket tempo, men den er glad for a bevæge sig og meget udholdende. På jagt adskiller den sig fra andre spaniels ved at give hals når den følger et spor. Jægeren kan på hundens stemmeleje høre, hvilket vildt den er på sporet af. Den holder god kontakt og begiver sig sjældent ud på stor afstand.
Pelsen er tæt, rigelig og glat tilliggende med passende underuld til at beskytte mod vejret. Strukturen gør hunden mindre egnet til at arbejde i vand. Pelsplejen består i en ugentlig gennembørstning og frisering samt trimning hver tredje måned. Ører, øjenrande og løbefolder skal holdes rene.
Racen har fået navn efter grevskabet Sussex i Sydøst England hvor den var velkendt allerede i slutningen i 1700 tallet. Der er mange myter omkring dens udvikling, men ingen af dem har med sikkerhed kunnet bekræftes før omkring 1866. Racen har i flere perioder befundet sig på grænset til at forsvinde, og så sent som i 1929 er der forekommet krydsninger med Field spaniels, Engelsk Springer Spaniel og Cocker Spaniel.
FCI Standard Nr. 127 - 12.01.2011 (EN) (ORG 13.10.2010)
SUSSEX SPANIEL
Oprindelsesland: Storbritannien.
Anvendelse: Stødende jagthund.
Klassifikation: FCI Gruppe 8 (Retrievere, stødende jagthunde og vandhunde).
Sektion 2 (Stødende jagthunde). Med brugsprøve.
Helhedsindtryk: Tæt og kraftigt bygget. En aktiv og foretagsom hund, hvis karakteristiske bevægelse er en udpræget rullen – forskellig fra alle andre Spaniels.
Temperament: Har medfødte arbejdsevner. Giver hals under arbejde i tæt bevoksning. Venligt gemyt.
Skalle: Bred, moderat buet fra øre til øre, hverken flad eller æbleformet, med en midterfure. Markante øjenbrynsbuer. Nakkeknuden er udtalt, men ikke spids.
Stop: Tydeligt.
Næse: Leverbrun, med veludviklede næsebor.
Kæber, bid: Stærke kæber med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, dvs., at de øverste fortænder tæt overlapper de nederste, og at biddet ligger vinkelret på kæberne.
Øjne: Af nøddebrun farve, ganske store, men ikke runde og udstående. Udtrykket er blidt, og blinkhinden ses kun lidt – hvis den ses.
Ører: Tykke, ganske lange og dråbeformede, moderat lavt ansatte, netop over øjenhøjde. De bæres hængende tæt ind til skallen.
Hals: Lang, stærk og let buet. Hovedet bæres ikke meget over ryglinien. Kun en smule løst skind ved struben, men behængt med godt markeret “kalvekrøs”.
Krop: Hele kroppen er stærk og vandret fra manke til hofter, uden nogen form for talje.
Ryg: Veludviklet og muskuløs, både i bredden og dybden.
Lænd: Veludviklet og muskuløs i både bredde og dybde.
Bryst: Dybt og veludviklet, ikke for rundt og bredt. De bageste ribben skal være dybe.
Hale: Traditionelt kuperet (NB! Kupering er forbudt i Danmark).
Kuperet: Lavt ansat og aldrig båret højere end ryglinien. Kuperes traditionelt til en længde på 13 til 18 cm. Halen er dækket af tykt hår uden faner.
Ukuperet: Lavt ansat, middellang og ikke båret højere end ryglinien. Den løber gradvis ud i en spids og har moderat behæng. En livlig haleaktion er typisk for racen.
Lemmer:
Forpart:
Skuldre: Skråtstillede og frit bevægelige Over-/underarm: Benene er temmelig korte og stærke med kraftig benstamme og muskulatur.
Håndrod: Svær og stærk.
Mellemhånd: Kort og med god knoglekraft.
Forpoter: Runde med fyldige trædepuder og god behåring mellem tæerne.
Bagpart: Korte og stærke bagben med god benstamme. De må ikke virke kortere end forbenene eller være overvinklede.
Lår: Muskuløse og med kraftig knoglebygning.
Mellemfod: Haseleddet er kraftigt og stærkt.
Bagpoter: Runde, med fyldige trædepuder og god behåring mellem tæerne.
Bevægelse: Præcis aktion både for og bag med en karakteristisk, rullende bevægelse.
Pels:
Hårlag: Rigeligt og fladtliggende, uden tendens til krøl, og med tilstrækkelig underuld til beskyttelse mod vejret. Ørerne er dækket at et blødt, bølget hårlag, som dog ikke er alt for rigeligt. For- og bagpart har moderat behæng.
Farve: Varm, gylden leverbrun, idet hårspidserne har en gylden nuance. Den gyldne farve er dominerende.
Størrelse: Ideel skulderhøjde: 38 til 41 cm Vægt: Ca. 23 kg.
Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indvirkning på hundens sundhed og velfærd samt dens evne til at udføre sit oprindelige arbejde.
Diskvalificerende fejl:
Aggressive eller for sky hunde.
Enhver hund, der tydeligt viser psykiske eller fysiske abnormiteter, skal diskvalificeres.
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.
Standarden udgivet af FCI 12. JANUAR 2011.
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité MAJ 2014.
¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i APRIL 2006 ¤ ¤
Så
blev den nye bekendtgørelse Dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold
af hunde offentliggjort. Kort fortalt er alle EU-lande blevet pålagt,
af EU-kommissionen, at udarbejde regler for hundeavl.
