Welshen er livsglad og charmerende med konstant viftende hale. Oftest er den venlig og hengiven, glad for at lege med familiens børn og afslappet overfor fremmede og andre hunde. Den har megen jagtlyst i behold og kræver en familie med hundeerfaring og et aktivt udendørs liv, hvis den skal trives som udelukkende selskabshund.
Den er meget aktiv og behøver en hel del motion og mentalt stimulerende beskæftigelse. Den er også selskabelig og kontaktsøgende og har det ikke godt med at blive ladt for længe alene.
Som hvalp og helt ung kan den være yderst voldsom og stille store krav til ejerens tålmodighed. Som voksen bliver den meget mere afdæmpet. Den bør socialiseres tidligt, da enkelte af hundene kan være lidt skeptiske over for fremmede. Det er en hund som er meget glad for vand.
Racen er selvstændig men glad for at arbejde. Opdragelse og træning skal være lystbetonede, varierende, venlige og konsekvente. Ros virker også her bedre end ris.
Den silkeagtige pels er glat og tilliggende. Behængende er moderate, længst på ører, hale, og forben. Pelsen beskytter godt, fælder kun ubetydeligt og er overkommelig at overholde i det daglige – dog skal hunden trimmes min. hver tredje måned. Ud over trimning er en grundig gennembørstning en gang om ugen tilstrækkelig til at holde den i orden til hverdag.
Welshen blev anerkendt som selvstændig race i 1902, men den har eksisteret og arbejdet i Wales adskillige år tidligere. Den var jagthund, men blev også sat til at drive kvæg og vogte får. Den er uden tvivl i familie med den større og kraftigere Engelske Springer Spaniel. De blev begge betegnet som “starters”, hvilket betyder, at de kun skulle jage vildtet op, ikke nødvendigvis apportere efter skuddet. Det er imidlertid en disciplin, som begge racer i dag udfører med stor effektivitet.
Artiklen er bragt med tilladelse fra Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin, HUNDEN. DKK er med over 30.000 medlemmer Danmarks største forening for alle slags hundeejere. Læs mere på www.dkk.dk.
FCI Standard Nr. 126 - 28.10.2009 (GB) (ORG 28.07.2009)
WELSH SPRINGER SPANIEL
Oprindelsesland: Storbritannien.
Anvendelse: Stødende jagthund.
Klassifikation: FCI Gruppe 8 (Retrievere, stødende jagthunde og vandhunde),
Sektion 2 (Stødende jagthunde). Med brugsprøve.
Helhedsindtryk: Harmonisk og kompakt, ikke højbenet. Racen er tydeligt bygget til udholdenhed og hårdt arbejde. Den bevæger sig kvikt og livligt med masser af energi og “drive”.
Temperament: Meget gammel og karakteristisk race af ren afstamning. Den er stærk, munter og meget energisk. Den har et venligt gemyt og viser sig aldrig aggressiv eller nervøs.
M.Davidson, illustr. NKU Picture LibraryHoved:
Skalle: Af harmonisk længde, let hvælvet. Partiet under øjnene er smukt udmejslet.
Stop: Klart markeret.
Næse: Farven er kødfarvet til mørk. Næseborene er veludviklede.
Næseparti: Middellangt og lige – temmelig kvadratisk.
Kæber, bid: Stærke kæber med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, dvs., at de øverste fortænder tæt overlapper de underste, og at biddet ligger vinkelret på kæberne.
Øjne: Nøddebrune eller mørke, middelstore, hverken udstående eller dybtliggende. Blinkhinden må ikke kunne ses.
Ører: Moderat lavt ansatte, båret hængende tæt ind til kinderne. De er forholdsvis små og bliver gradvis smallere mod spidsen. Deres form minder om vinløv.
Hals: Lang og muskuløs, tør ved struben. Smukt indpasset i de skråtliggende skuldre.
Krop: Ikke lang, men stærk og muskuløs. Kropslængden skal passe til benenes længde.
Lænd: Muskuløs og let hvælvet. Kort og kompakt lændeparti.
Bryst: Dyb brystkasse med godt hvælvede ribben.
Hale: Traditionelt kuperet. (NB! Kupering er forbudt i Danmark).
Kuperet: Godt og lavt ansat, aldrig båret højere end ryglinien. Haleaktionen er livlig.
Ukuperet: Godt og lavt ansat, aldrig båret højere end ryglinien. Haleaktionen er livlig. Behængt med frynser. I harmoni med hunden som helhed.
Lemmer:
Forpart: Forbenene er middellange og lige, med kraftig benstamme.
Forpoter: Runde med tykke trædepuder. Faste “kattepoter”, der ikke er store eller spredte.
Bagpart: Stærk og muskuløs, bred og veludviklet. Stærke benstammer.
Knæ: Moderat vinklede, hverken ind- eller udaddrejede.
Underlår: Dybe.
Haseled: Godt lavt ansatte.
Bagpoter: Runde, med tykke trædepuder. Faste “kattepoter”, der ikke er store eller spredte.
Bevægelse: Flydende, kraftfuld og jordvindende bevægelse med godt fraskub.
Pels:
Hårlag: Lige eller fladt tilliggende, af silkeagtig struktur og tæt, aldrig ruhåret eller bølget. En krøllet pels er særdeles uønsket. For- og bagben oven for haserne har moderate behæng. Lette behæng på ører og hale.
Farve: Eneste tilladte farve: Hvid med varme kastanierøde aftegninger.
Størrelse: Omtrentlig skulderhøjde: Hanner 48 cm, (19 ins) Tæver 46 cm, (18 ins).
Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indvirkning på hundens sundhed og velfærd samt dens evne til at udføre sit oprindelige arbejde.
Diskvalificerende fejl:
• Aggressive eller for sky hunde.
• Enhver hund, der viser psykiske eller fysiske abnormiteter, skal diskvalificeres.
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.
Standarden udgivet af FCI 28 OKTOBER 2009.
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité MAJ 2014.
¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK NOVEMBER 2005 ¤ ¤